LiPo Guide

Billede
Et lithium-ion polymer batteri er en genopladelig pakke bestående af x antal celler. Batteripakken er udviklet på en anden måde en typisk NiMH (Nikkel-metalhydrid-akkumulator) batteripakke, og den er bygget til at holde poweren fra start til slut på trods af, at spændingen falder. Det skal nævnes, at inden du begynder at forsøge dig med LiPo batterier, skal du være 100% sikker på, hvad du gør. LiPo batterier er ikke legetøj, og de kan meget hurtigt forvolde stor personskade.

1. Spænding
En LiPo celle har en spænding på 3.7V som udgangspunkt. Det vil sige, køber du en ny LiPo batteripakke, vil du første gang, du lader det, opleve at du starter fra en spænding på 3,7V. Dette er LiPo batteriets 'Storage mode', hvilket vil sige, at hvis du opbevarer dine LiPo batterier over en vintersæson, da har batterierne bedst af at ligge i Storage Mode (altså 3.7V). Når et LiPo batteri er ladt helt op, vil det have en spænding på 4.2V pr. celle. Det vil sige, har du en LiPo batteripakke på 3 celler, vil 4,2 * 3 give 12,6V. Altså, din maks spænding på dit 3 cellet LiPo batteri er 12,6V. Hvis du har et 2 cellet LiPo batteri, skal du gange 4,2 med 2 i stedet for naturligvis. Altså, 8,4V maks spænding.

2. Afladning
Det er meget vigtigt, at du aldrig aflader dit LiPo batteri helt, da de simpelthen ikke kan tåle det. Det kan resultere i et dødt batteri, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Et LiPo batteris laveste spænding er 3.2V. Det er meget vigtigt, at du aldrig kommer under 3.2V pr. celle, ligegyldigt hvilken LiPo batteripakke du benytter. Hvis du skal bruge din batteripakke i et fjernstyret fly, skal du tjekke om din ESC har et low-cut. Det er en lille chip i din ESC, der hyler, når batteripakken er ved at runde de 3.2V pr. celle, og den er ved at være afladt. Så er det på tide at stoppe og skifte batteripakke. Har din ESC ikke et low-cut, skal du erhverve dig en LiPo Buzzer. En LiPo Buzzer er en lille enhed, som du sætter dit balancer stik ind i. Den kan måle spændingen pr. celle, og den hyler, når dine celler begynder at ramme grænsen. En LiPo Buzzer koster ikke mere end 50 kr, og den er bestemt værd at investerer i, da den vil spare dig for mange dårlige oplevelser. På din lader er menuen med garanti på engelsk, og vil derfor hedde LiPo Discharge.

3. Ladning
Nu til den lidt mere avancerede del. Da forkert behandling af LiPo batterier kan medføre stor skade, er det også meget vigtigt at lade dem rigtigt. Et LiPo batteri har en plus og en minus ledning. Den er indikeret ved en rød og en sort ledning, hvor sort selvfølgelig er negativ, og rød er positiv. Derudover vil der være et lille hvidt stik, som hedder et balancer stik. Det bruges til, at balancerer dine celler under ladning. For at kunne lade LiPo batterier, skal du have en lader, der kan håndtere det. Det er ikke alle ladere, som bliver bygget med balancer port og har balance funktionen. Tjek altid efter dette, når du køber lader.

Når du skal lade LiPo har du flere muligheder. Du kan bl.a.: Balancere, lade uden balancering, aflade eller (af)lade for storage mode. Derudover har du også muligheden for at lade 12v eller 230v. 230V er fra stikkontakten, og 12V er fra et blybatteri, f.eks et bilbatteri.

Det mest almindelige er at lade med balancering. Det vil lade din batteripakke ca. 95% op, og derefter begynde at balancere spændingen på cellerne. Cellernes spænding skal stå så ens som muligt - gerne alle på 4.20V ved fuld opladning. Undervejs i ladningen har du mulighed for at holde øje med de enkelte cellernes spænding ved at klikke op og ned igennem menuerne under ladning. Hvis du alligevel vælger at lade dit LiPo batteri med alm. charge, men uden at balancere det, går det også. Men hvis du fortsætter med ikke at balancere cellerne, ender en eller flere celler med at stå af.
Når du køber en batteripakke, får du at vide hvor hårdt de kan tåle at blive ladet. Altså, hvor mange C de kan klare. 1C = Det antal mAh din batteripakke er på. Det vil sige, at hvis vi tager et 2200 mah 3 cellet batteripakke som udgangspunkt, så er en 1C = 2,2A, da batteripakken er på 2200 mAh. Nano Tech kan klare at lade helt op til 5C, dvs. at man kan gange 2,2A med 5. Det giver 11. Altså, kan der maksimum lade Nano Tech batteri på 11A. Det er sjældent, at en lader overhovedet kan lade med så mange ampere - især de billige ladere. Bemærk dog også: Jo hårdere du lader dine batterier, jo kortere tid holder de. Du kan behandle dem godt ved at lade dem med 1-2C hver gang og balancerer dem, således at de holder ca. 2 sæsoner alt afhængigt af forbrug.


4. Sikkerhed & opbevaring

Som et led i hvor stor skade LiPo batteripakker kan gøre, vil jeg også informere jer om nogle simple råd I kan følge. Nummer et: Køb dig en LiPo Safe Bag. Den koster ikke mange håndører, og den vil redde dig en dag. Det er en ildfast "pose", om man vil, så hvis et af dine batterier kortslutter på mystisk vis, da vil cellerne eksplodere nede i posen, hvor det ingen skade gør i stedet for i klubben eller hjemme på gulvet.


5. Hvad betyder det der står på batteripakken?

6. C Rating
På dit LiPo batteri står der også et x antal C. Det betyder ikke, at man kan lade batteriet med (x)C, men hvor meget strøm der er sikkert at trække fra batteriet. Det er vist igennem bogstavet C. Lad os tage et 1200mAh 10C batteri som udgangspunkt. Det kan klarer 12A (10x1200mA/1000), og det samme batteri med 12C vil kunne levere 14.4A (12 x 1200mA/1000). Ligeledes et 900mAh batteri på 10C kan levere 9A. En batteripakke på 850mAh med højere rating f.eks 12C vil kunne levere 10.2A på trods af antallet af mAh er mindre. C ratingen betyder ikke at din motor vil køre hurtigere eller i længere tid. Det betyder blot, at hvis du ønsker at trække mere strøm fra batteriet med en anden motor, eller en større propel, så vil 12C batteriet kunne levere mere end 10C versionen.

7. mAh
mAh står for "milliampere", og indikerer hvor lang tid dit batteri kan holde. Jo flere mAh, jo længere køretid.
1000 mAh = 1A
2200 mAh = 2,2A
5000 mAh = 5A

8. Måling af spænding

Når du vil ud og fyre den af med dit RC-Fly, kan det være svært at huske hvilke batterier der er ladt op, og hvilke der er afladt. Det kan der hurtig gøres noget ved! Du kan erhverve dig en lille "LiPo Monitor" til ganske få kroner, og den sætter du på balancer stikket på dit LiPo batteri. Den vil så fortælle hvor mange celler den identificerer, og hvilken spænding der er på hvert enkelt celle.