WARBIRD TRÆF

Træf over hele landet, opret dem her og de kommer i Kalenderen
Forumregler
Hvis du indsætter et arrangement, så husk at tilføje det til kalenderen ved hjælp af felterne ved indtastningen. Vælg overskrift, dato, måned og årstal og enten klub , forening eller privat. Det kan også gøres senere ved at redigerer beskeden. Der er kun adgang til kalenderen fra dette fora.

Selve fora kan godt se lidt rodet ud med hensyn til datoer, som er alt efter hvornår emnet er indtastet, men det retter sig i Kalenderen hvis du benytter den som indgang.
Besvar
Jørgen H
Indlæg: 34
Tilmeldt: 08 jan 2017 13:25
Kontakt:

WARBIRD TRÆF

Indlæg af Jørgen H » 22 jan 2018 10:05

I WEEKENDEN DEN 15. 16. Og 17. JUNI 2018 AFHOLDER MIDTJYSK MODEL FLYVEKLUB DET 24. WARBIRD TRÆF PÅ SKINDERHOLMVEJ 20, 7400 HERNING

Træffet
Vi lægger op til en rigtig hyggelig weekend med masser af flyvning og socialt samvær. Der vil være fri flyvning hele weekenden. Det eneste der er programsat er flyveopvisning lørdag den 16. juni fra 13.00 til 16.00. I dette tidsrum vil vi gerne se så mange fly i luften som overhovedet mulig, så publikum kan få et par rigtige fornøjelige timer.

Til gengæld vil Midtjysk Model Flyveklub så kvittere med gratis festmiddag, lørdag aften!

Camping
Der vil være mulighed for at campere ved flyvepladsen allerede fra fredag eftermiddag. Vi står klar til at tage imod dig og din familie og anvise dig plads. Klubbens faciliteter står til rådighed hele weekenden med vand, strøm, toilet, bad og internet. Pris for deltagelse er 75 kr. pr. voksen over 18 år og 50 kr. pr. campingvogn eller telt for hele weekenden.

Fredag aften
Vi tænder grillen og alle der har lyst, er velkomne til at lave stævnets første improviserede festmiddag. Medbring selv grillmad.

Lørdag aften
Lørdag aften vil klubben være vært ved den årlige festmiddag for alle, som har deltaget i opvisningen eller hjulpet som frivillig. Tilmelding inden lørdag klokken 12.00. Klubben vil være leveringsdygtig i øl, vand og gode vine til konkurrencedygtige priser.

Kioskudsalg
Hele weekenden vil der være kioskudsalg i form af is, pølser, øl, vand, vin, kaffe, chips, slik m.m. Mod forudbestilling kan vi levere morgenbrød/smør, både lørdag og søndag morgen. Vi opfordrer dig til at støtte vores kiosksalg loyalt, da det er der vi gerne skulle få dækket nogle af vores udgifter ind!!!

Tilmelding
Hvis du allerede nu er interesseret i at deltage i vores Warbird Træf, vil vi gerne at du giver os et praj. Du kan tilmelde dig ved at kontakte: Mikael L. Lauridsen, tlf.: 40996211, email: ley(snabel-a)jyde.dk

Velmødt og med venlig hilsen
Midtjysk Model Flyveklub

Besvar